Da jeg hørte Dix, Zapped, Thuekr og Avania fra abandonforum.dk ville en tur til Broby Sanatorium var jeg straks frisk. Nogle vil måske sige det er langt at køre for noget man har set, men det er altid spændende at møde nye urban explores. Så får man byttet lidt tips og et par røverhistorier.
Turen gik først forbi Bilkirkegården i Ryd og så derefter videre til Broby. Vi ankom omkring klokken 14:00 og mørket ville komme tidligt på denne årstid. Derfor besluttede jeg at gå direkte til nogle af de mindre bygninger jeg ikke så sidst.
Gik lidt rundt og kiggede hvilken bygning som så mest spændende ud. Stødte på en ældre dame, som bode på 35. år i en af de 6 lejligheder, som blev bygget i forbindelse med Sanatoriet. Prøver altid at falde i snak med folk, så får man en masse små historier forærende.
Den første bygning jeg gik i gang med var varmecentralen og "viceværthuset" som vidste sig at være langt mere spændende end jeg regnede med. Alt var uberørt og jeg så en masse spændende papirer, spændetrøjer, hospitalsseng og mange andre interessante sager.
En sjov detalje var at jeg fandt en masse papirer fra "The Old Lab". Har man været mange steder begynder tingene at forbinde sig med hinanden.
Efter denne meget spændende bygning listede jeg ud. De andre rødder kom mig i møde. Fik dem fortalt om den store skorsten og den måtte Zapped da straks klatre op i. Pokkers tænkte jeg, så måtte jeg jo også i gang. De unge explores skulle jo nødig tro de gamle er faldet af på den.
Efter dette så vi et par bygninger mere som i kan se her
http://www.abandon.dk/broby%5Fsanatorium%5Fremake/
Takker for en fed tur og lækker mad. Er altid frisk på en god tur ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar