bloggen er flyttet til URBEX.ABANDON.DK / The blog has moved to URBEX.ABANDON.DK

Sider

Tidslommen - tilbage i tiden

Zapped og jeg måtte slå os gennem edderkoppespind for at kigge på denne perle. Tiden havde stået stille dette sted over 10 år. Alt stod uberørt som da den sidste ansatte gik hjem. FANTASTISK.

Historie for skoletrætte drengerøve. Bøger, internettet og alt på stedet studeres nøje for at kaste et lys over hvad der har foregået på stedet.


Vil ikke skrive meget mere, da du måske kan danne din egen historie.

Flere fotos her
http://www.abandon.dk/mayo_remo_ket_sen/

Fernisering 1. august - Urbex fotoudstilling kl. 12-15

Kom til fernisering 1. august kl. 12-15 i Valby Kulturhus på udstillingen "Urban Exploration - på opdagelse i en hemmelig verden".


I kan møde en masse Urban Explores som kan svare på jeres spørgsmål.

Da jeg er en lykkelig nybagt far er det dog ikke sikkert tiden tillader jeg kigger forbi.


Håber i får lyst at komme forbi og se på en masse anderledes fotografier.

DM i fotografi - Nationale 2009

I forbindelse med dem Nationale 2009 har jeg fået optaget en del Urbex billeder på udstillingen. Godt nok tager jeg ikke på tur for at få gode fotografier, men føler stadig en stolthed over billederne kan bruges på en udstilling.

SDF - Selskabet for Dansk Fotografi er et spændende sted at være medlem, hvis man godt kan lide fotografi.

Turen til Mølle Børge, VM bjerget, sukkerfabrikken og Husted er nogle af de steder jeg fik de mest interessante fotos.

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium flyttede til DRs gamle bygninger ved forum. Fik dengang en lille rundtur inden de tog bygningerne i brug.
http://smukkefyr.blogspot.com/2008/12/radiohuset-og-koncertsalen.html.

Musikkonservatoriets tidligere bygninger står stadig tomme.

Ejendommene er klassicistiske palæejendomme med særdeles markant beliggenhed ved Glyptoteket i København.

Ejendommene, som består af 2 selvstændige matrikler, er opført i henholdsvis 1906 og 1910 og er i dag sammenbygget med en gangbro i 1. sals højde.

Ejendommen beliggende H.C. Andersens Boulevard 36 har siden opførelsen i 1906 været benyttet af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Ejendommen på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard 34 og Niels Brocks Gade 1 er oprindeligt opført i 1910 for Forsikringsselskabet Danmark, men har siden 1971 ligeledes været benyttet af konservatoriet.

Bygningerne er utroligt smukke


Bliver meget spændende at se hvad bygningerne skal bruges til fremover.

Lidt flere billeder fra stedet her
http://www.abandon.dk/Kongelige_Danske_Musikkonservatorium/

Masker – hvorfor det?

En del Urban Explores har masker med når der skal tages billeder. Hvorfor egentligt det?

Er det mulighed for at være sig selv eller det man aldrig bliver? Måske et ønske om at blive ingenting eller en mulighed for blive noget?

Skal masken afspejle en identitet eller skjule identiteten bag masken?

Er vi bange for at tilskrive vores egne handlinger til vores egen person?

Svaret er svært at give. Tror det er noget man det er sjovt at spille skuespil og lave skøre handlinger, som ikke passer ind i hverdages faste rammer.




Hvad er din mening om masker?

Miru Kim

Miru Kim’s fotografier har siden jeg så dem for nogle år siden fascineret mig. Så en muskuløs mørk fyr lave lidt i samme stile, men kan ikke finde filmen igen.
Kender du ikke Miru Kim synes jeg du skulle se filmen eller besøge hendes hjemmeside mirukim.com

Bogen : Urban exploration - på opdagelse i en hemmelig verden

I forbindelse med Fotoudstilling, Valby Kulturhus, august 2009 er der fremstillet en bog med fotos.

Bogen : Urban Exploration - på opdagelse i en hemmelig verden

Vi går på opdagelse i nedlagte fabriksbygninger, forladte huse og finder vejen ned i byens underjordiske tunnelsystemer. Vi er Urban Explorers og bevæbnet med kameraer og en opdagelsesrejsendes nysgerrighed udforsker vi byens gemte og glemte steder.

I fotobogen fremvises fotos fra ture ind i mørke tunneler dybt under jorden, på byens tage og i forladte pragtvillaer som langsomt forfalder. Billederne er indblik i en hemmelig verden og bærer præg af Explorernes interesse for forfaldets æstetik, samtidig med at de har et skær af fotojournalistisk dokumentation fra besøg i en skjult og glemt verden man normalt ikke får indblik i.

Beskueren kan komme med på oplevelse i bygningerne og deres historie og rejse spørgsmål som disse: Hvad skete der med de mennesker, der arbejdede her? Hvilke liv blev levet her? Bogen skal inspirere til at begive sig ud for at opdage byen med nye, nysgerrige øjne som en opdagelsesrejsende i det urbane rum.



Fra abandonforum.dk deltager:
Lusker, Kenny, Zapped, Rødovre Jedi, Ja-Hatten, Mimo, Sylvester, Towerpower, Bacon, ColaZero, Dystop, Shining og Tea

Man kan se bogen den første dag på udstillingen eller bestille et eksemplar for 350kr på nedenstående link. Leveringstiden er 1 måned.

BOGEN ER UDSOLGT OG KAN IKKE LÆNGERE KØBES.