bloggen er flyttet til URBEX.ABANDON.DK / The blog has moved to URBEX.ABANDON.DK

Sider

Urban Exploration - flickriver.com

Bruger ikke selv flickr, men vil selvfølgelig gerne lure med. Så har lavet denne oversigt. Smid en kommentar, hvis du vil med på listen.

Lusker41

Lens Adventurer

Lens Adventurer

tea.explore

JA-hatten

URBEX in DENMARK

_bacon

Urbex :: Urban Exploration

[Dystop]

Static_P

Static_P

Abandon.dk siger tak for et spændende 2009

Vil benytte årets sidste indlæg til at sige tak for et fedt år. Vilde ture, lange tunneler, høje byginger og godt kammeratskab.

Det blev til 720.000 sidevisninger på bloggen, hvilket jeg synes er meget.



Gallerierne står for mest af traffiken.

På mails og ansigt til ansigt har jeg modtaget meget ros for bloggen. Folk synes det er spændende at kigge med og mange bruger stederne de ser på bloggen til forskellige formål (urbex, foto, film, hygge, graffiti, udstillinger, teater, rollespil og andet sjovt).

Dette gør bloggen nok er nået ud til et lidt for bredt publikum her sidst på året, hvilket gør jeg har været nød til at stramme lidt op på hvilke steder der bliver postet. Fremover skal du derfor selv deltage aktivt for at få adgang til de bedste steder. Send mig en mail, hvis du vil vide hvordan. Generelt er det noget med selv at poste på flickr eller på abandonforum.dk - så skal vi nok sende gode steder retur.

Et slideshow fra året der gik:




Håber 2010 bringer lidt flere familievenlige ture, en udlandstur og masse af sjov med de gamle drenge. Vi ses derude.

Godt nytår.

Et gerningssted i Danmark?

En del Urban Exploration lokationer har en fortid som gerningssted af forskellig art.



I nogle år har denne formentlig meget smukke villa ligget forladt hen. Eftersom forsikringsselskabet ikke har istandsat villaen går spekulationerne i gang. Hvorfor er stedet forladt?



Man spekulere på om stedet blev forladt på grund af en brand eller det først er brandt efterfølgende.



Kriminalkommissær Christiansen har endnu ikke løst gåden, men det er kun et spørgsmål om tid. Spændingen stiger.

Flere billeder her
http://www.abandon.dk/gerningsstedet/

Skjulte rum - glemte steder

Ledte efter en julegave til mig selv og fandt denne bog, som indeholdt et par spændende steder jeg ikke har besøgt endnu. Flotte billeder og gode beskrivelser.



Skjulte rum – glemte steder er en fotokunstbog, der beretter om små og store rum, hvortil offentligheden normalt ikke har adgang. Rum, der findes på landets herregårde, pumpestationer, slotte, kirker, fabrikker, klostre, hospitaler, retsbygninger, museer, m.m. Det er ikke de præsentable rum eller steder, den handler om, men de rum som sjældent eller aldrig benyttes. Det er alle rum og steder, der har særlige visuelle kvaliteter: arkitektoniske, byggetekniske eller kulturhistoriske kvaliteter i form af udsmykning eller særligt indhold.

Bogen præsenterer lokaliteter af mange slags: loftsrum, tårnværelser, kældre, køkkener, driftsbygninger, havebygninger, pavilloner, men også de rum, som måske kun fungerer som gennemgangsrum, pulterrum, eller blot henstår mere eller mindre tomme. Indimellem kan det være bygninger, som er næsten tilgroede og måske i stærkt forfald, men hvor bygningens oprindelige skønhed stadig kommer til udtryk.

Billederne fra de enkelte lokaliteter ledsages af en kort tekst om stedet og dets historie skrevet af historikeren og journalisten Anette Molbech.

Fotograf: Kurt Rodahl Hoppe

ISBN 13: 9788717040533
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Trykt i: 2009
Sprog: Dansk
Sider: 224 ill. i farver

Jailhouse rock

Youtube udgave af "det forladte arresthus" krydret med toner af Elvis - Jailhouse rock.

Det forladte arresthus

En mørk og blæsende regnvejrsdag kom jeg forbi det forladte arresthus i jylland. Kunne se på lang afstand det ville blive spændende at gå på opdagelse i den gamle bygning.

Først listede jeg rundt for at mærke husets stemning. Små detaljer kom frem overalt og pirrede min nysggerighed yderligere.

To timer senere var jeg klar til at det obligatoriske "jeg var her" billede.



Helt sikkert et sted der skal besøges igen. Tak for tippet til Jedi.

Se mange flere billeder her:
http://www.abandon.dk/det_forladte_arresthus/

Fotoudstilling i Glostrup - MINI Urban Exploration udstilling

Efter vores fotoudstilling i Valby Kulturhus august 2009 har der været meget interesse omkring vores billeder og Urbex ture.

Har holdt et par små foredrag for nogle interessede foreninger med fremvisninger af billeder.

På Glostrup fotoklubs årlige udstilling i Fritidscentret på 1. sal fik jeg i år lov at bruge et montre til et lille udvalg af billederne fra udstillingen i Valby. De næste 3 måneder skulle det derfor være muligt, at se 10-15 billeder og læse et par små historier.





Kig forbi i december eller januar, hvis det skulle have din interesse.

Urbane kridtmalere

Vi følger de to Urban Explorers Tomhed og Roma Loemmel. Urbane kridtmalere bliver de kaldt i dette interview fra DR SPAM. Se selv hvorfor.

Tunneler under københavn

Slår man op i Gyldendals "Den store Danske" står der blandt andet dette om tunneler:

Underjordisk passage eller undervandspassage, der tjener som gennemgangsvej i miner og trafikanlæg, som ledning for væsker, primært vand, og luft, som let tilgængelig gennemføringsvej for kabler og rørledninger. Adgangen til og udgangen fra tunneler sker ad ramper eller evt. gennem lodrette skakte, som udstyres med trappeløb og/eller elevatorer. Tunneler kan forsynes med belysning, ventilation, afløb, alarmeringsudstyr, brandbekæmpelsesudstyr og evakueringsveje.

Selv når teksten er skrevet af en professor lyder det spændende ;-) Så Zapped, Mimo og jeg kiggede derfor endnu engang forbi en af Københavns mange underjordiske tunneler.







Lidt flere billeder
http://www.abandon.dk/tunneler_under_kobenhavn/

Det forladte Palæ

Mange amatørfotografer jagter lokationer til deres modelbilleder. Kan se i statistiken for denne blog, at modelfotograferne også kommer forbi her i deres søgen efter specielle steder.

Har derfor besluttet at oploade et par modelserier fra dengang jeg var aktiv på dette område. Vi starter ud med en lille serie fra det forladte Palæ.





Lidt flere billeder
http://www.abandon.dk/Det_forladte_palae/

Marmorkirken

Frederiks Kirke eller "Marmorkirken" som den kaldes i daglig tale. Under Frederik den femtes og arkitekten Nicolai Eigtved tog en stor og fornem byplanlægning form. Sct. Annæ Plads, Bredgade, Amaliegade og Frederiksgade udbyggedes til det nuværende udseende.

Arkitekten Eigtved døde i 1754, og den franske arkitekt Jardin fortsatte byggeriet efter et revideret udkast. Arbejdet skred nu langsommere frem, hæmmet af strammede bevillinger, for til sidst at standse efter ordre fra Christian den syvendes kabinetsminister Struensee 1770.



Først i slutningen af det 19. århundrede fuldførtes byggeriet. Tietgen havde i 1870erne købt ruinen og de tilstødende grunde for derefter at lade professor Meldahl lave et nyt udkast og fuldføre den kirken, der endelig indviedes den 19. august 1894.

Lucky Luke og jeg havde besluttet os for en tur til toppen. Men først var vi inde i kirkerummet og få syndernes forladelse. Vildt flot må man sige.


Derefter gik det ellers mod toppen. I følge bøgerne var vi 60 meter oppe, hvilket som sådan ikke er så højt. Kirken ligger dog i et meget spændende område, så vi manglede ikke noget at kigge på.



Flere billeder
http://www.abandon.dk/marmorkirken/

Berlins hemmelige undergrund




I metroXpress var der 13. november 2009 en lille spændende artikel omkring en af de "hemmelige" bunkere under Berlin.
Gennem berliner-unterwelten.de laves der guide ture til Berlins undergrund. Har selv været med for en del år siden. FED oplevelse, men lidt irriterende der er så mange andre med på turene, da man godt gad være der alene. Men sådan er det at være turist ;-)

Se artiklen her http://www.abandon.dk/en_bunker_fuld_af_dunkel_fortid/

Lidt i samme boldgade er der
http://www.hidden-places.net/, hvor man også kan booke ture.

I DK har vi blandt andet Koldkrigsmuseum Stevnsfort, som give lidt af den samme stemning.

Urban Exploration Forum

http://www.abandon.dk/UrbexForum/ er oprettet som et lille forum for Urban Exploration. Håbet er at forum'et på sigt får 20-30 brugere, som opbygger et fælleskab med ture og fotoarrangementer.

Niveauet vil være for begyndere inden for Urban Exploration, hvor ingen spørgsmål er dumme. Personligt er foto en stor del af mine ture, så forum'et vil bære præg af dette.

Kig forbi med dine spørgsmål, hvis du synes Urban Exploration lyder spændende.

Forum'et er LUKKET IGEN

Konkurrence - hvad er Urban Exploration for DIG?

Nu er der 5 styk limited edition Urban Exploration T-Shirts på højkant i en lille konkurrence.

Hvad er Urban Exploration for DIG?

Du kan lave din besvarelse med tekst, tekst og billeder eller film. Egentligt kan du lave det som du lyster. Originalitet og overraskelsesmomentet giver plus.

Deadline 1/1-2010

Der kåres 5 vindere og deres fortolkning offentliggøres på Abandon.dk (film hostes på youtube).

Send din besvarelse til JanEmil@hotmail.com (er filen over 10MB, så lav download link).

Katakomberne i Paris - The movie

En ældre film fra min tur til Katakomberne i Paris.

Fotokonkurrence - Urban Exploration - Afgørelsen

Der blev indsendt 288 billeder. En stor del af billederne passede dog ikke helt i kategorien "Urban Exploaration" ud fra dommerens definition. Næste gang vil jeg beskrive det bedre - undskyld til dem som sendte forgæves.

Efter sortering var der 127 spændende billeder.

Dommeren gik efter følgende:
  • Billedet skal være flot
  • Billedet skal sætte tankerne i gang

Vinderen blev



Disse billeder imponerede også dommeren meget











Mange tak fordi I gad være med. Vender snarest tilbage med en ny konkurrence.

Det gamle vandtårn i Glostrup

Det gamle vandtårn i Glostrup fra 1905 er 33,5 meter højt.
Tårnet har en vandbeholder med kapacitet til 110 kubikmeter vand, og det var i funktion som vandtårn indtil 1963.



Indtil forstæderne for alvor begyndte at skyde op omkring København i slutningen 50'erne og starten af 60'erne var Glostrup og Hedehusene de eneste rigtige byer på hovedvej 1 mellem København og Roskilde.

Tårnet er blevet et vartegn for Glostrup, så har været meget nysgerrig efter at se den uden i.





Flere billeder
http://www.abandon.dk/glostrup_vandtaarn/

Det hemmelige skolelaboratorium

Fysik, Kemi og Elektronik var sjovt i skolen fordi man kunne lege med alle de sjove kemikalier og apparater.
Elskede de fag i folkeskolen, hvor lærere og de fleste elever forvandlede sig til glade legebørn. Desværre blev fagene alt for boglige i gymnasiet og lysten forsvandt i samme tempo som bøgerne blev tykkere og tykkere.

Shining og jeg kiggede forbi et skolelokale af den bedste slags. Billederne taler for sig selv - det var sjovt og spændende ;-)






Flere billeder
http://www.abandon.dk/det_hemmelige_skolelaboratorium/

Frøsiloerne

Frøsiloerne blev opført i 1965 og var i brug frem til 1992, da Dansk Sojakagefabrik lukkede. Vil man se nogle billeder af ældre dato fra Islands Brygge er http://www.grandts.dk/Amager/bryggen.htm en fin hjemmeside.

Cykel- og gangbroen mellem Islands Brygge og Fisketorvet har for alvor bundet havneområdet sammen.


I 2005 var luksuslejlighederne færdige. Prisen for en lejlighed er et godt stykke over mit budget, men derfor kan man godt blive nysgerrig for at se hvad de har lavet med de gamle siloer.




Lidt flere billeder
http://www.abandon.dk/Froesiloerne/

Misfostre i kælderen - the movie

"The Devil's Rejects" er en fantastisk film. Rob Zombie laver efter min mening musik og film i bedste horror stil.

Billederne fra Misfoster kælderen har derfor fået et Rob Zombie lydspor.

Misfostre i kælderen

Er lidt af en gyserfan, så da Bart postede om deres tur til "The Horror Lab" var jeg dybt misundelig. Desværre havde jeg ikke mulighed for at tage afsted inden det var for sendt.

Muligheden opstod imidlertidig for jeg kunne besøge en af de danske lokationer, hvor man gemmer misfostre. VILDT! Takker og bukker for kigget.
Er der flere, som kan vise lignenden steder frem, så SKRIV til JanEmil@hotmail.com




Flere billeder her
http://www.abandon.dk/misfoster_kaelderen/