bloggen er flyttet til URBEX.ABANDON.DK / The blog has moved to URBEX.ABANDON.DK

Sider

DR byen kantinen

Det er blevet til mange gode ture til DR byen i Søborg. Kontorbygningen, studierne, det lyddøde rum, skydebanen og underjordiske gange. Fede oplevelser.

http://www.abandon.dk/dr/
http://www.abandon.dk/dr_skyde/
http://www.abandon.dk/DR_Spam/

Kantinen har dog ikke været muligt at se. Pludselig i dag havde Nova en mulighed for at vise frem. Det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme derud.



Det vidste sig at være en sand perle. FEDT at se kantinen - det har jeg drømt om 1 år. En del underjordiske gange, kølerum og andet godt blev set.

Er det der mongolerne fra riget vaskede op?
Takker til Nova for at dele den.

Mange flere billeder her
http://www.abandon.dk/dr_kantine_soeborg/

Gammel sur Urban Explorer bliver glad

Som Urban Explorer kan man ofte få "ejerfornemmelse" over de forladte steder man finder. Mange gode initiativer har dog brug for de muligheder en forladt fabrik giver. Det sidste års tid har jeg fået mere forståelse for den vinkel på det forladte Denmark.

Hjemmesider som
http://www.getlost.nu/
synes jeg bidrager med en masse positive ideer vi alle kan få glæde af.

På facebook og myspace køre der lignende projekter. Selvom det nogle gange kan gøre ondt at miste sit "private sted" til en flok kunstnertosser synes jeg egentligt det er fedt. Mere af den slags.

Har selv været ude og lege kreativ med nogle rollespillere. Vi havde nogle sjove timer, som gav ny energi til sjælen.

Lidt skøre skud

Urbex Exploration udgivelser

Her prøvet at samle de bøger og DVDer jeg kender omkring Urbex Exploration på denne siden. Du er meget velkommen til at ligge en kommentar med andre fede udgivelser.



Se også bloggen om Urban Exploration i medierne
http://smukkefyr.blogspot.com/2008/11/urbex-i-medierne.html

Leave nothing but footprints, take only photographs

Mottoet for mange Urban Explores er "Efterlad intet andet end fodspor - tag kun billeder".



Forskellige episoder har fået mig til at tænke på dette motto igen og overveje mine egne holdninger.

Unge mænd har det med i samlet flok at presse hinandens grænser tættere mod grænser af hvad man ville have gjort alene. I den forbindelse fortryder jeg at have bedraget til nogle har åbnet et sted med vold og nogle har taget noget med hjem fra et forladt sted.
Er det fordi jeg skal spille hellig? Nej jeg har selv gjort det i nogle minutters kådhed.

Man glemmer ofte at selv det mest forladte sted har en ejer. I vores samfund er ejendomsretten en vigtig grundpille og vægtes højt i vores retssystem.
Derfor skal man gøre sig klart man er på kant med loven, når man går ind i en forladt fabrik. Er man gået ind af en åben port kan man snakke sig fra det meste. Skabes adgangen med vold bliver det pludselig en anden sag.

Personligt ville jeg ikke have dårligt samvittighed med at fabrikkens ejer eller ordensmagten fandt mig midt i en forladt bygning i færd med at tage nogle billeder. Ville dog have det rigtig skidt med at være der, hvis jeg var kommet ind med vold.

Venter mit første barn om ½ års tid, hvilket nok har tvunget mig til at tænke disse tanker igennem. Kunne leve med at betale en lille bøde på 1000 kroner for at stå på den forkerte side af et hegn. Men som kommende far ville det være en skidt start, hvis bøde blev meget stor og indeholdt ord som indbrud og hærværk.

Man skal huske man er en uinviteret gæst og det derfor er på sin plads man ikke ødelægger noget. Ofte har stedet en form for værdi selv når det står tomt.

En meget besøgt lokation i Gladsaxe kaldt Hempel er et meget godt eksempel på dette.
http://smukkefyr.blogspot.com/2008/11/gammel-malingsfabrik.html

Stille og roligt er stedet blevet smadret. Det virker måske som en lille ting når man maler et tag og smadre en enkelt rude. Har 100 mennesker været forbi kan det dog ses. Det vil jeg huske mig selv på næste gang jeg skal på tur. "Efterlad intet andet end fodspor - tag kun billeder".

Har skrevet denne blog for at arbejde med mine egne tanker. Håber folk vil kommentere og give deres mening.

Aller Press

Aller flytter i løbet af året til deres nye domicil ved Havneholmen. Smuk udsigt, god adresse, åbne kontorlanskaber og masser af plads. Personligt vil jeg dog hellere kigge lidt nærmere på det gamle domicil.

Allers historie startede tilbage i 1873. Aller Press er i dag et kæmpe mediehus, som ikke kun udgiver blade. Internettet, mobiltelefon og webTV er blandt de nye platforme.

Denne proces fra traditionelt bladudgiver til moderne mediehus har skabt et behov for nye omgivelser. Aller håber flytningen vil lede dem ind i en ny æra og dermed hjælpe til at flytte virksomheden fra traditionel bladudgiver til moderne mediehus.

Allers historie er utrolig spændende og da muligheden åbnede sig for en tur inden for i Valby var jeg selvfølgelig klar. Håber på flere ture derud inden alt forsvinder.

Lidt billeder




Flere billeder her
http://www.abandon.dk/aller/

Har du mulighed for at give en rundtur høre jeg gerne om det ;-)

Fristed for børn - byggelegepladsen

Tænker ofte over hvorfor jeg som 33 årig gider rende rundt i forladte fabrikker. Var ude at rulle lidt i min Opel for at finde et par nye steder.
Pludseligt så jeg et meget sært sted. Forfaldne legehuse i store mængder.

Gik ind på området. SÆRT der var levende dyr i nogle af burene. Stedet måtte undersøges nærmere.

Min bedste beskrivelse er Klondike blandet med barnlig opfindsomhed. Stedet fik mig tilbage til stemningen fra min barndom, hvor man søgte efter et fristed til sine små huler og lege.

På samme måde er forladte fabrikker et fristed for mange. Samfundets regler gælder på en mærkelig måde ikke der. Tiden står stille og selv som 33 årig kan man føle sig tilbage i sin lille hule for en stund.

Tak for kigget til Rødovre byggelegeplads




Flere billeder:
http://www.abandon.dk/borne_byggeren/

Hotel Kystens Perle

Hotel Kystens Perle på strandvejen er for mange ældre i Helsingørområdet lig med fest og gode minder.

Kystens Perle var under Oscar Pedersens ledelse et populært underholdningssted i 1960erne.



I 1988 blev den sydlige del af byggeriet udstykket som ejerlejligheder. Planen for den nordlige del er også at bygge lejligheder. Teknisk forvaltning havde dog nogle indsigelser over parkeringsforholdene. Så går tiden som bekendt når det hele bliver for bureaukratisk. Nu har finaskrisen så ramt os, så mon ikke Perlen får lov at stå lidt endnu.

Var oppe at kigge på stedet. Forfaldet er startet for længst, men man mærker stadig den gamle stemning. Vil helt sikkert en tur derop igen til sommer hvor det ikke er så mørkt til fotos.




Lidt flere billeder
http://www.abandon.dk/hotel_kystens_perle/

Kystens Perle Genvisit
http://www.abandon.dk/kystens_perle_genvisit/

Tjernobyl 16-17. maj?

http://www.tourchernobyl.com tager en tur med disse.

Er der nogle som vil joine kunne det da være hygsomt.

Fly
1350kr med SAS (hvis du køber snart)
Via http://da.momondo.com kan findes billigere billetter.

Guide 16. maj
185$ pr. person

Guide 17. maj kun for os. Hardcore tur. Synes man det bliver for dyrt kan vi fravælge denne.
255$ pr. person ved 3 personer. Billigere ved flere.

Lille film fra lignende tur
http://blip.tv/file/481102/

Lidt billeder fra lignende tur
http://www.28dayslater.co.uk/forums/showthread.php?t=36533

Den afgang jeg er med

H.C Ørsted Institutet

Apocryphite gav mig en rundtur på H.C Ørsted Institutet. Han studere der selv og har derfor mulighed for at vise frem.

Fik først lidt forklaring - nano, formler, lasere, atomer, forskere, grundstoffer, kelvin, magneter, elektronmikroskoper osv.. Jeg blev på en og samme tid forvirret og sulten efter at se på sagerne.

Vi startede frisk ud med et gangsystem under bygningerne. Meget spændende.



Så blev der fremvist maskiner som jeg kun trode eksisterede i japansk tegnefilmsporno. Vilde sager. Fik et mega chok flere gang når de mange maskiner pludselige gik amok med mærkelige lyde.



Gik kold og måtte have lidt drikkelse. Vi mødte et par af Apocryphites homies og de gav pandekager med syltetøj. Lækkert!

Så var vi friske igen. Hen og kigge på nogle nørder, som kunne lave ædelstene. Søde piger. Stod og overvejede om man kunne score en dame, der kunne lave sine egne diamanter. Men kunne ikke lige komme på noget smart at sige, som ville smelte hjertet på en professor sild.



Tiden var gået, meeen Apocryphite ville da lige fremvise sit roof.



Tak for fed tur. Skulle der være flere derude, som vil fremvise deres sted? - så skriv endeligt ;-)

Mange flere billeder her
http://www.abandon.dk/h.c.oested%2Dinstitutet/