Bagsværd Fort var færdigt i 1893. Fortet indgik i fortkæden på Nordfronten og skulle hindre en fjendtlig indtrængen mellem Gladsaxe Fort og Lyngby Fort.
Fortet var bl.a. bestykket med 8 stk. 120 mm Haubitser. Fire var anbragt i forvindingstårne på fortdækket, de øvrige fire skulle bestryge fortets grav med 2 i struben og 2 i kaponieren. De fire haubitser til dækning af graven kunne også anvendes til beskydning af terrænet omkring fortet.
I forbindelse med byggeriet, blev der etableret et jernbanespor til transport af byggematerialer og fortets bestykning fra Lyngby Station. Jernbanesporet gik forbi Lyngbyfortet via Bagsværdfortet til Gladsaxefortet.
Det blev støttet af tre bagvedliggende batterier: Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri.
Bagsværd Fort var i brug til militære formål indtil 1920. Derefter brugte en række statsinstitutioner fæstningen. Blandt andet blev fortet brugt af filmmuseet, som benyttede det til filmdepot.
Shining og jeg var en tur forbi for at kigge på fortet. En del bliver brugt til fritids- og ungdomsklub, men en del står ubenyttet hen.
Der var ikke så meget inventar tilbage, men stemningen er altid speciel i de gamle militære anlæg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar