En Urban Explorers bekendelser: Mønsted kalkgruber

Da beboerne i Mønsted blev kristne for mere end 1000 år siden, fik de samtidigt et nyt bierhverv, "kalkbrydning og kalkbrænding". Til den nye religion hørte der kirker, og de skulle helst bygges af sten. Den lim, der bandt stenene sammen, var brændt kalk læsket til mørtel. Under markerne ved Mønsted var der kalk.

I 1860'erne, hvor produktionen var på sit højeste, blev der fra Mønsted og nabobyen Daugbjerg årligt kørt godt 3000 vognlæs brændt kalk ud til forbrugere i hele Jylland.

Ulemperne ved at bryde kalk under åben himmel var tidligere så store, at man i Mønsted hentede kalken i underjordiske gruber, et nordisk ord for minegange.

Et åbent kalkbrud blev til pløre og ælte om vinteren, og hen på foråret måtte læssevis af frostsprængt kalk kasseres, fordi kun store stykker kalk kunne stables og brændes. Grubegange derimod var frostfrie, og ville landsbyen i øvrigt overleve, måtte det meste kalk brydes om vinteren. I sommerhalvåret var tiden knap, for her skulle der sås, bjerges hø og høstes.

1953 var det sidste år, der blev brudt kalk i gruberne, og to år senere stoppede arbejdet i det åbne brud. Helt stille var der dog ikke i kalkværket, for her fremstillede to mand melkalk af brændt kalk fra Djursland indtil 1978.

I 1997 erhvervede Skov- og Naturstyrelsen Mønsted Kalkgruber. Den direkte anledning til erhvervelsen var, at gruberne efter i en årrække at have været åbne for besøgende i 1995 blev lukket af ejeren.
Gruberne er i dag det mest betydningsfulde overvintringssted for flagermus i Europa.

Det var mit første besøg i kalkminen. Synes det var spændende og kunne godt have brugt mere tid til at komme lidt ud i de ukendte hjørner. Findes der mon nogle glemte gange fra gammel tid?

Lidt billeder