bloggen er flyttet til URBEX.ABANDON.DK / The blog has moved to URBEX.ABANDON.DK

Sider

Sidste tur i Turbinen

Turbinehallen stammer fra 1892, da bygningerne blev indviet som Elektrisk Station - Københavns Kommunes første elektricitetsværk.
I første omgang var elektriciteten kun beregnet til gade- og butiksbelysning, men i takt med den industrielle revolutions stormskridt indtog elektriciteten i løbet af få år også de private hjem, og flere københavnske elektricitetsværker kom til.

I Turbinehallerne fandt man hurtigt ud af at benytte overskudsdampen til fjernvarme og dampbadeanstalter, og i 1920'erne gik man fra at producere jævnstrøm over til den mere avancerede vekselstrøm. Derfor blev Omformerhallen bygget, hvor den jævnstrøm, turbinerne producerede, blev omdannet til vekselstrøm.

I dag er Turbinehallerne ikke længere elproducerende, men der fordeles stadig varme til det omkringliggende byggeri fra kælderen under Turbinehallen.

Turbinehallerne 2004-07
Som teaterhus fik Turbinehallerne først deres egentlige liv i 2004. Bygningen havde fungeret som nationalsceens temmelig underdanige anneksscene siden 1996, men Munck-Hansen havde en plan: Turbinehallernes sidste tre år som teaterscene inden udskiftningen til fordel for det ny skuespilhus på Kvæsthusbroen, skulle bruges til at banke et vitalt pulserende og kunstnerisk bredt favnende teaterhus op.

Teatersæson 2006/07 bød på, hvad man kan kalde "industriel revolution" i lille Turbine. Den tidligere omformerhal blev ved sæsonens start omdøbt til TurboTown og tildelt sin egen repertoire- og ensemblebårne enhed, der sprøjtede hurtige forestillinger og spontane arrangementer ud.

Var med en lille gruppe på stedet for at fange den sidste stemning. Meget interessant synes jeg.

Lidt billeder




Flere billeder
http://www.abandon.dk/Turbinehallen/

Ingen kommentarer: